|
BRIGHTSIDE VINDER INTERNATIONAL MARKETINGPRIS
VMed julekampagnen “Arctic Christmas” for VestsjællandsCentret, har Brightside vundet sølv i kategorien ”Cause Related Marketing” ved den europæiske ICSC Solal Marketing konkurrence, som i år blev afholdt i Budapest i Ungarn.
ICSC – The International Council of Shopping Centers - er den internationale sammenslutning af shoppingcentre, og har mere end 40.000 medlemmer i 80 lande verden over, så stoltheden var til at føle på her på Store Torv i Århus.
“Arctic Christmas” forløb over fire uger og blev implementeret via en stærk grafisk kampagne, et bredt mediemiks og unikke aktiviteter, hvor overskuddet gik til WWF Verdensnaturfondens arktiske arbejde.
Klik her og se, hvordan kæmpe isblokke i bybilledet, modeller på kolde locations, slædehunde i centret, grønlandske klummeskribenter og en cool profil vinder sølv
MINDRE "FRIKADELLEIDYL" - MERE "FASHION"
VestsjællandsCentret kontaktede Brightside med en vision om hver måned at kunne sende et katalog på gaden, hvor fotostil, tekster og design kunne måle sig med eksisterende modemagasiner på markedet. Et katalog, der ville signalere andet og mere end ”familiestorcenter” og ”frikadelleidyl”, og som man ville have lyst til at tage frem og kigge i mellem afsnittene af "Sex and the City" en sen onsdag aften. Der skulle med andre ord lidt mere ”fashion” over foretagendet.
Siden da har en perlerække af lækre, stilrene magasiner set dagens lys, og et logo, der med et glimt i øjet forbinder VestsjællandsCentret med modemetropoler som New York og Paris, giver en aura af catwalk og high fashion.
Vi fortsætter i samme spor. Men kreativitet går hånd i hånd med udvikling, og der er stadig plads til fornyelse. Den overordnede stil er gennemgående men med varierende temaer, der overrasker og stimulerer den kræsne kunde. |
|
|